Rådgivning til udlejere og lejere

Nedsættelse af husleje i særlige lejemål

Er man enten lejer i et lejemål med en beboerrepræsentation, eller bor man i en ustøttet privat lejebolig, gælder der nogle særlige regler for, hvordan lejen må sættes, og hvordan en sag om lejenedsættelse kan føres mod udlejeren.

Lommeregner 2 2

Det er i lejeloven bestemt, at hvis der i ejendommen er en beboerrepræsentation, kan disse kræve nedsættelse af lejen.

Lejelovens §49, stk. 5

I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af lejen. Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.

En beboerrepræsentation er en gruppe af lejere i ejendommen, som er valgt af ejendommens andre lejere. Beboerrepræsentationens opgave er at varetage lejernes interesse, samtidig med at de kan fungere som bindeled mellem lejer og udlejer.

Ender beboerrepræsentationen med at lægge sag an mod udlejeren, fordi lejen er for høj, skal det beløb, som skal tilbagebetales til lejerne, først og fremmest gå til at dække de udgifter, som beboerrepræsentationen måtte have i forbindelse med sagen.

U.2001.1441

Højesterets kendelse af 2. april 2001

Resume:

Tre beboerrepræsentanter, L, lægger sag an mod udlejeren, U, da de mener, at den huslejestigning, U varsler, er for høj. L taber sagen til U, da huslejenævnet ikke mener, at den varslede husleje er for høj. Sagsomkostningerne som L tilpligtes at betale til U er 23.000 kr. Dette beløb er fastsat ud fra, at beboerrepræsentanternes økonomiske interesse i sagen er 280.000 kr. Beløbet svarer til forskellen mellem den varslede leje på 900 kr. pr. m2 og den af L påståede husleje på 690 kr. pr. m2. Dette tal bliver ganget med de tre beboerrepræsentanters samlede boligareal, og dette tal bliver yderligere ganget med fem. U mener, at L skal betale en større sagsomkostning, hvilket han får medhold i i Landsretten, da sagsomkostningerne bliver hævet til 35.000 kr. Igen er U utilfreds, da han mener sagsomkostningerne skal sættes efter, hvad samtlige lejere har af økonomisk interesse i sagen og altså ikke kun 280.000 kr.

I Højesterets kendelse er der skrevet:

Sagens omkostninger er fastsat ud fra et skøn, og da der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at ændre det af Landsretten fastsatte beløb, stadfæster Højesteret kendelsen.

Som lejer i en ustøttet privat lejebolig kan lejeren til enhver tid kræve, at lejen bliver nedsat, så lejen ikke overstiger værdien af det lejede. Værdien bliver fastsat ud fra en sammenligning med andre støttede ældre- eller plejeboliger i kommunen. Bliver lejen nedsat, kan man som lejer kræve det for meget betalte tilbage.

Lejelovens §49, stk. 6

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for ustøttede private plejeboliger.

Ustøttede private plejeboliger er tidligere institutionspladser på plejehjem eller beskyttede boliger, som kommunerne sidenhen har omdannet.

Konklusion

Som lejer kan man i lejemål, hvor der er en beboerrepræsentation, blive repræsenteret af disse, når det kommer til en sag mod udlejeren, hvor målet er at få sat lejen ned. Vinder beboerrepræsentanterne sagen, har de krav på at få dækket deres udgifter til sagen med det beløb, som eventuelt skal betales tilbage til lejerne.

I ustøttede private lejeboliger er reglen, at lejen ikke må overstige værdien af det lejede. Er dette tilfældet, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage.