Ledige stillinger

Skriveglad studentermedhjælper til juridisk arbejde

Besidder du en seriøs og høj arbejdsmoral, og har du lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsplads inden for lejeforhold? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. 

Jan og Mia

Er du velformuleret og dygtig til at skrive? Har du lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsplads inden for lejeforhold? Vi tilbyder en juridisk stilling i en hurtigt voksende virksomhed, hvor du får rig mulighed for alt det ansvar, du kan bære.

LEJKA er en gratis platform med en vision om at gøre boligleje nemt, sikkert og problemfrit. Hos LEJKA hjælper vi lejere og udlejere af boliger med en sikker, korrekt og enkel behandling i lejeforholdet. Vores mål er at gøre udlejning så sikkert og gennemskueligt, at risikoen for problemer minimeres. Vi søger lige nu en studentermedhjælper i 12-15 timer om ugen.

Dine opgaver

  • Research og overbliksdannelse inden for juridiske artikler
  • Mundtlig og skriftlig juridisk rådgivning om lejeret 
  • Skrivning af juridiske artikler til vores platform og Karnov
  • Researchanalyse af tidligere domskendelser
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du besidder gode kommunikations- og skrivekundskaber på både dansk og engelsk, kan sammenkoble relevant teori fra dit studie med arbejdsopgaverne og er åbensindet, seriøs og klar på at lære en masse.

Det er ikke et krav, at du skal kunne alt endnu - men vi har en klar forventning om, at du har et ønske om at dygtiggøre dig og har mod på at føre dine idéer ud i livet. Kendskab til lejeret vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • 12-15 timer om ugen (tilrettelægges efter hensyn til dit studie)
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring 
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for at arbejde i et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø i en virksomhed, som ikke lever af konflikter - men af at løse dem. Vi løfter i flok og arbejder ud fra en forudsætning om gensidig tillid og respekt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset stadie i uddannelsen.

Interesseret?

For yderligere oplysninger skriv på info@lejka.dk eller på tlf. 70 70 74 66.

Send dit cv og din ansøgning til info@lejka.dk.