Kundeservice & information

Gratis lagring af dokumenter og billeder

Når du bruger LEJKA til at administrere dit lejeforhold og depositum, får du adgang til en række smarte værktøjer. Lejekontrakt, ind- og fraflytningsrapporter mv. gemmes online, og du kan også uploade f.eks. billeder, husorden og andre praktiske dokumenter.

Skærmbillede 2023 06 21 165457

Har du oplevet, at et afgørende dokument er blevet pist væk? At det billede, du tog for længe siden, er forsvundet? Eller at du ikke kan finde den vigtige e-mail, som du ellers var helt sikker på at have gemt? Så er du ikke alene! Men nu er der en løsning på vej.

Både udlejere og lejere kan have svært ved at overskue bunken af aftaler, kontrakter, dokumenter, billeder og e-mails, som bare vokser sig større i løbet af et lejeforhold. Derfor er det smart at have samlet alt ét sted. Derudover kan det få store konsekvenser, hvis dokumentation går tabt - f.eks. en indflytningsrapport, billeder af lejemålet eller vigtig korrespondance mellem parterne.

Hos LEJKA er vores mission af gøre livet lettere for både udlejer og lejer. Når I administrerer lejeforhold og depositum hos os, tilbyder vi gratis opbevaring af jeres dokumenter. Udover lejekontrakt og ind- og fraflytningsrapporter kan du uploade og dele andre relevante dokumenter som f.eks. husorden og inventarliste. Det er også muligt at lagre billeder og korte videoklip med relation til lejemålet. Det kan vise sig at være uvurderlig dokumentation ved fraflytning, hvis der opstår uenighed om depositummet.

Vi sender dig automatisk en notifikation via e-mail, hvis der er blevet uploadet nye filer til lejemålet.

Sådan administrerer du dokumenter og billeder:

1. Log ind på Mit LEJKA og vælg det ønskede lejemål.

2. Klik på "Dokumenter og billeder" (på oversigten kan du se, hvilke filer, der allerede findes).

3. Du har mulighed for at uploade filer i tre sektioner: Lejekontrakt, Billeder og Øvrige dokumenter.

4. For at uploade en fil skal du trække den ind eller klikke på "Vælg" for at hente den fra din computer.

5. Når filen er uploadet, vises den i oversigten for både udlejer og lejer.

Det er muligt at uploade de fleste kendte filtyper, bl.a. JPEG, PNG, PSD, PDF og DOC. Der kan også uploades korte videofiler i formater som MP4, MOV eller MPEG. Hver fil må maksimalt være 25 MB, og alle uploadede filer for et lejemål må højst fylde 200 MB.

Alle filer deles automatisk mellem udlejer og lejer, så snart de er uploadet. Når du tilføjer en fil, skal du derfor være opmærksom på, at din udlejer eller lejer også kan se og downloade den. For at undgå, at vigtige filer og dokumenter slettes ved en fejl, er det ikke pt. muligt selv at slette dem. Hvis du vil fjerne en eller flere filer, skal du blot skrive eller ringe til os - så ordner vi det for dig.