Oplysninger indberetning
I nedenstående oversigt kan du se de nødvendige oplysninger som LEJKA skal bruge for at kunne dig det høje bundfradrag og dermed indberette for dig. For mere dybdegående information om hver enkelt oplysning, henvises der til vores artikler hjemmesiden.
LEJKA, der håndterer lejeforhold og udlejning boliger, skal indberette en række oplysninger.
For platforme som LEJKA, der beskæftiger sig med udlejning, er det vigtigt at være opmærksom på reglerne for bundfradrag og hvordan de påvirker lejeforhold. Dette sikrer korrekt indberetning, så du skal betale mindre i skat.
Det er vigtigt at understrege, at man kun kan opnå et højt bundfradrag, hvis udlejningen sker gennem en platform, der automatisk indberetter lejeindtægterne til skattemyndighederne, for eksempel LEJKA.
Oplysninger om individuelle sælgere (fysiske personer)
- For- og efternavn
- Adresse
- By
- Land
- Skatteidentifikationsnummer (CPR-nr./TIN)
- Medlemsstat, der har udstedt CPR-nr./TIN
- Momsregistreringsnummer, hvis sælger har et sådant
- Fødselsdato
Oplysninger om virksomhedssælgere (juridiske enheder)
- Juridisk navn
- Virksomhedsadresse
- By
- Land
- Skatteidentifikationsnummer (SE-/CVR-nummer for danske virksomheder)
- Momsregistreringsnummer, hvis virksomhedssælgeren har et sådant
- Virksomhedsregistreringsnummer (SE-/CVR-nummer for danske virksomheder)
- Angivelse den eller de EU-medlemsstat(er), der har udstedt virksomhedens skatteidentifikationsnummer
Oplysninger om udlejning af fast ejendom
- Antal aktiviteter
- Vederlag betalt til sælger
- Gebyrer til platformsoperatøren
- Eventuelt indeholdt skat
- Registrerings- og kontonummer, hvis oplysning er tilgængelig (og navn på kontohaver, hvis modtager er en anden end sælger)
- Adresse for udlejningsejendommen
- Angivelse af ejendomstype, hvis tilgængelig
- Angivelse af matrikelnummer eller lign., hvis tilgængeligt
- Antal udlejningsdage, hvis tilgængelig
- Bruttolejeindtægt (valgfri)
- BFE-nr. - ejendomsnummer (valgfri)
Oplysninger om udlejning af transportmiddel
- Antal aktiviteter
- Vederlag betalt til sælger
- Gebyrer til platformsoperatøren
- Eventuelt indeholdt skat
- Registrerings- og kontonummer, hvis oplysning er tilgængelig (og navn på kontohaver, hvis modtager er en anden end sælger)
- Bruttolejeindtægt (valgfri)
- Registreringsnummer (valgfri)
- Køretøjstypen (valgfri)
Personlige services
- Antal aktiviteter
- Vederlag betalt til sælger
- Gebyrer til platformsoperatøren
- Eventuelt indeholdt skat
- Registrerings- og kontonummer, hvis oplysning er tilgængelig (og navn på kontohaver, hvis modtager er en anden end sælger)
Salg af varer
- Antal salg
- Vederlag betalt til sælger
- Gebyrer til platformsoperatøren
- Eventuelt indeholdt skat
- Registrerings- og kontonummer, hvis oplysning er tilgængelig (og navn på kontohaver, hvis modtager er en anden end sælger)
LEJKA indsamler følgende oplysninger for hver udlejer, der er en fysisk person og som ikke er identificeret som en undtaget udlejer: for- og efternavn, primær adresse, ethvert skatteregistreringsnummer, der er udstedt til udlejeren, herunder hver enkelt udstedelsesmedlemsstat. Hvis udlejeren ikke har et skatteregistreringsnummer, indsamles oplysninger om fødested. Derudover indsamles momsregistreringsnummer, hvis et sådant findes, og fødselsdato.
For hver udlejer, der er en enhed, og som ikke er identificeret som en undtaget udlejer, indsamler LEJKA følgende oplysninger: juridisk navn, primær adresse, ethvert skatteregistreringsnummer, der er udstedt til udlejeren, herunder hver enkelt udstedelsesmedlemsstat, momsregistreringsnummer, hvis et sådant findes, virksomhedsregistreringsnummer og eksistensen af ethvert fast driftssted, gennem hvilket relevante aktiviteter udføres i EU, hvis et sådant findes, med angivelse af hver af de EU-medlemsstater, hvor et sådant fast driftssted er beliggende.
LEJKA er ikke forpligtet til at indsamle oplysningerne om primær adresse, momsregistreringsnummer, fødselsdato og virksomhedsregistreringsnummer, hvis LEJKA anvender direkte bekræftelse af udlejerens identitet og bopæl ved hjælp af en identifikationsservice stillet til rådighed af en EU-medlemsstat eller EU for at fastslå udlejerens identitet og skattemæssige hjemsted. LEJKA er heller ikke forpligtet til at indsamle skatteregistreringsnummeret eller virksomhedsregistreringsnummeret, hvis udlejerens bopælsmedlemsstat ikke udsteder et skatteregistreringsnummer eller et virksomhedsregistreringsnummer til udlejeren, eller hvis udlejerens bopælsmedlemsstat ikke kræver indhentelse af skatteregistreringsnummeret, der er udstedt til udlejeren.
Oplysninger
En udlejer er en person eller en virksomhed, der bruger en platform til at udføre en aktivitet, der skal rapporteres om. Dette gælder for alle, der er registreret på platformen i den relevante periode.
En aktiv udlejer er en udlejer, der enten har udført en aktivitet, der skal rapporteres om, i den relevante periode eller har modtaget betaling eller kredit for sådan en aktivitet i samme periode.
En udlejer, der skal indberettes om, er enhver aktiv udlejer, som bor i en EU-medlemsstat, eller som har udlejet fast ejendom beliggende i en EU-medlemsstat, og som ikke er en undtaget udlejer.
En undtaget udlejer er en offentlig enhed. Det er også en enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller en enhed tilknyttet en enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked. Det kan også være en enhed, for hvilken platformens operatør har formidlet mere end 2.000 aktiviteter i form af udlejning af fast ejendom i den relevante periode. Endelig er det en udlejer, for hvilken platformens operatør har formidlet færre end 30 aktiviteter i form af salg af varer, og hvor den samlede betaling eller kredit ikke har oversteget 2.000 euro i den relevante periode.
Vurdering
LEJKA skal afgøre, om de oplysninger, der er indsamlet om udlejere, er pålidelige. Dette gøres ved hjælp af alle de oplysninger og dokumenter, som LEJKA har tilgængelige i deres registre, samt enhver form for elektronisk grænseflade, der stilles gratis til rådighed af en EU-medlemsstat eller EU for at fastslå gyldigheden af skatteregistreringsnummeret og/eller momsregistreringsnummeret.
LEJKA kan også afgøre, om de indsamlede oplysninger er pålidelige ved hjælp af oplysninger og dokumenter, der er tilgængelige i deres elektronisk søgbare registre, når de udfører due diligence procedurer.
Hvis Skatteforvaltningen underretter LEJKA om, at oplysninger om udlejere kan være unøjagtige i forhold til oplysninger fra en anden EU-medlemsstat, skal LEJKA anmode den pågældende udlejer om at korrigere eventuelle ukorrekte oplysninger. Udlejeren skal fremlægge pålidelige dokumenter, data eller andre oplysninger fra en uafhængig kilde, såsom et gyldigt identifikationsdokument udstedt af en offentlig myndighed eller en nyligt udstedt attest for skattemæssigt hjemsted.
Indsamling af oplysninger om udlejet fast ejendom
Hvis en udlejer er involveret i udlejning af fast ejendom, skal LEJKA indsamle adressen på hver ejendom. Hvis ejendommen har et matrikelnummer eller et tilsvarende nummer i henhold til national lovgivning i den EU-medlemsstat, hvor ejendommen ligger, skal LEJKA også indsamle oplysninger om dette matrikelnummer.
Hvis LEJKA har formidlet mere end 2.000 udlejninger af en ejendom for den samme udlejer, som er en enhed, skal LEJKA indsamle bilag, data eller andre oplysninger, der viser, at ejendommen ejes af den samme ejer. Dette er for at afgøre, om udlejeren er omfattet af særlige regler.
Timing og gyldighed af due diligence procedurer
LEJKA skal gennemføre de nødvendige due diligence procedurer senest den 31. december i den relevante indberetningsperiode. For udlejere, der allerede var registreret på platformen den 1. januar 2023, eller på den dato, hvor en enhed bliver en indberettende enhed, skal disse procedurer være afsluttet senest den 31. december i den anden indberetningsperiode for LEJKA.
LEJKA kan bruge due diligence procedurer, der blev gennemført i tidligere indberetningsperioder, hvis de oplysninger om udlejere, der kræves, enten er blevet indsamlet og kontrolleret eller bekræftet inden for de seneste 36 måneder. Derudover må LEJKA ikke have nogen grund til at tro, at de indsamlede oplysninger er eller er blevet upålidelige eller ukorrekte.
Indberetning - tidspunkt
Dette kapitel gælder for LEJKA, som er omfattet af visse bestemmelser hos Skatteforvaltningen.
LEJKA skal indberette de nødvendige oplysninger for den relevante periode senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor en udlejer identificeres som en udlejer, der skal indberettes om, til den kompetente myndighed i den relevante EU-medlemsstat. Hvis der er flere LEJKA-enheder tilknyttet en given platform, er hver enhed fritaget for at indberette oplysningerne, hvis de kan dokumentere, at de samme oplysninger allerede er indberettet af en anden LEJKA-enhed enten i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat.
LEJKA skal indberette de nødvendige oplysninger for den relevante periode senest den 31. januar i året efter det kalenderår.” - Jan Blicher Grunnet
Hvis LEJKA opfylder indberetningskravene i mere end én EU-medlemsstat, skal LEJKA vælge én af disse stater til at opfylde indberetningsforpligtelserne. LEJKA skal indberette de nødvendige oplysninger for den relevante periode til den valgte EU-medlemsstat senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor en udlejer identificeres som en udlejer, der skal indberettes om. Hvis der er flere LEJKA-enheder tilknyttet en given platform, er hver enhed fritaget for at indberette oplysningerne, hvis de kan dokumentere, at de samme oplysninger allerede er indberettet af en anden LEJKA-enhed i en anden EU-medlemsstat.
LEJKA, som er registreret hos Skatteforvaltningen, skal indberette de nødvendige oplysninger for den relevante periode til Skatteforvaltningen senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor en udlejer identificeres som en udlejer, der skal indberettes om. Dog er LEJKA ikke forpligtet til at indberette oplysninger, hvis de kvalificerede relevante aktiviteter er omfattet af en gældende aftale om automatisk udveksling af oplysninger med en EU-medlemsstat om udlejere, der skal indberettes om, og som er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
LEJKA skal meddele oplysningerne til den udlejer, der skal indberettes om, senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor udlejeren identificeres som en udlejer, der skal indberettes om.
Oplysninger om det vederlag, der er betalt eller krediteret i fiatvaluta, skal indberettes i den valuta, vederlaget er betalt eller krediteret i. Hvis vederlaget er betalt eller krediteret i en anden form end fiatvaluta, indberettes vederlaget i danske kroner, omregnet eller værdiansat på en konsekvent måde af LEJKA. Oplysninger om vederlaget og andre beløb skal indberettes for det kvartal i den relevante periode, hvor vederlaget er betalt eller krediteret.
Oplysninger, der skal indberettes
LEJKA skal indberette følgende oplysninger:
For LEJKA skal der indberettes navn, registreret kontoradresse, skatteregistreringsnummer samt CVR-nummer, SE-nummer eller et individuelt identifikationsnummer, der er tildelt. Desuden skal virksomhedsnavnet på de platforme, som LEJKA indberetter for, også angives.
For hver udlejer, der skal indberettes om, og som har udført en relevant aktivitet bortset fra udlejning af fast ejendom, skal LEJKA indberette de oplysninger, der skal indsamles, herunder finansiel kontoidentifikator, hvis denne information er tilgængelig, medmindre den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat, hvor udlejeren er hjemmehørende, har meddelt, at de ikke ønsker denne oplysning. Hvis navnet på kontohaveren af den finansielle konto, hvortil vederlaget betales eller krediteres, er forskelligt fra udlejers navn, skal LEJKA også indberette dette navn samt andre finansielle identifikationsoplysninger, der er til rådighed. Der skal også indberettes hver EU-medlemsstat, hvor udlejeren anses for hjemmehørende, det samlede vederlag for hver kvartal i den indberetningspligtige periode, og antallet af relevante aktiviteter, samt alle gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af LEJKA i hvert kvartal.
For hver udlejer, der har udført relevant aktivitet vedrørende udlejning af fast ejendom, skal LEJKA indberette de nødvendige oplysninger, herunder finansiel kontoidentifikator, medmindre den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat, hvor udlejeren er hjemmehørende, har meddelt, at de ikke ønsker denne oplysning. Hvis navnet på kontohaveren af den finansielle konto, hvortil vederlaget betales eller krediteres, er forskelligt fra udlejers navn, skal LEJKA også indberette dette navn samt andre finansielle identifikationsoplysninger, der er til rådighed. Der skal også indberettes hver EU-medlemsstat, hvor udlejeren anses for hjemmehørende, adressen på hver ejendom samt det respektive matrikelnummer eller tilsvarende, hvis sådanne findes. LEJKA skal desuden indberette det samlede vederlag for hver kvartal i den indberetningspligtige periode, antallet af relevante aktiviteter for hver ejendom, alle gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af LEJKA i hvert kvartal samt, hvis tilgængeligt, antallet af dage, hvor hver ejendom har været udlejet og typen af hver enkelt ejendom.
Skatteforvaltningen vil offentliggøre en liste over EU-medlemsstater, der ikke ønsker at modtage oplysninger om den finansielle kontoidentifikator.
Flere artikler
Du kan finde en masse information på LEJKA om bundfradrag, herunder kan du læse disse artikler:
Der er flere artikler som er specifikke til den enhed, som du udlejer
Hvis du har spørgsmål, så kan vi altid hjælpe dig. Teamet er klar, og du skal bare skrive på info@lejka.dk eller oprette en profil her: