Forebyggelse af hvidvask
I henhold til hvidvaskloven forstås hvidvask, som hvis man uberettiget modtager eller skaffer sig selv eller andre del i økonomisk udbytte, ved at begå en strafbar handling. Hvis man uberettiget skjuler, opbevarer eller transporterer, hjælper til afhændelse eller på anden måde efterfølgende at virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller forsøg på/medvirken til sådanne.
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som selskabet derfor har fokus på. Det er selskabets opgave - med udgangspunkt i kendskabet til selskabets brugere - at identificere og underrette om mistænkelige forhold, transaktioner mv. til Sekretariatet for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) – også kaldet bagmandspolitiet.
KYC / Kend-din-kunde-princippet
Lovgivningen stiller krav om, at vi kender vores brugere. Dette er grunden til, at man som bruger kan blive spurgt om eksempelvis at indlevere legitimation eller lignende. Dette gør sig gældende uanset om man er privat- eller erhvervsbruger.
Loven stiller i visse tilfælde blandt andet krav om, at vi:
- kan fastslå brugernes identitet,
- indhenter oplysninger om brugernes formål med brugerforholdet hos selskabet
- har kendskab til brugerens forventede forretningsomfang,
- er opmærksomme på atypiske transaktioner,
- identificerer mistænkelige transaktioner og
- informerer de rette myndigheder, hvis en mistanke vedr. en transaktion ikke kan afkræftes.
Det er afgørende for os som virksomhed, at vi kender vores brugere og forstår de transaktioner, de udfører.
Selskabets arbejde
Selskabets arbejde med hvidvask tager afsæt i en risikovurdering baseret på selskabets forretningsmodel. Formålet hermed er, at vurdere risikoen for at selskabet eller selskabets brugere bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Risikovurderingen giver mulighed for prioritering af indsatsen og fastlægge de relevante politikker, systemer og forretningsgange på området.
Et væsentligt element i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er at sikre, at selskabets medarbejdere er fortrolige med reglerne og lever op til den opmærksomhedspligt, som reglerne foreskriver. Derfor gennemføres løbende træning af selskabets medarbejdere i at identificere mistænkelige forhold, og alle medarbejdere kender deres roller og ansvar, når det handler om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Lovgivningen stiller tillige formelle krav til organiseringen på hvidvaskområdet, som betyder at selskabet skal udpege et ansvarligt direktionsmedlem samt en hvidvaskansvarlig.
Som supplement til organiseringen og medarbejdernes opmærksomhedspligt har selskabet implementeret systemmæssig overvågningen af transaktioner og brugere. En risikobaseret overvågning sikrer, at selskabet er i stand til at identificere netop de transaktioner eller de brugere, som med stor sandsynlighed foretager sig noget atypisk eller noget mistænkeligt, som selskabet er forpligtet til at underrette om. Kriminelle finder hele tiden på nye måder at hvidvaske penge på, så for at banken er i stand til at fange dette, kræver det både et grundigt kundekendskab samt en avanceret overvågning, der løbende vedligeholdes efter det aktuelle risikobillede.
Internationale betalinger
Hvidvasklovgivningen gør sig også gældende ved internationale betalinger. Her kræves det bl.a., at en betaling påføres fuld information om betalingsafsender. Medsendes disse informationer vil modtagerens bankforbindelse være i sin fulde ret til at afvise pågældende betaling ligesom selskabet vil have mulighed for at afvise indgående betalinger. Formålet er at forebygge, undersøge og opspore hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Ved spørgsmål kan selskabets hvidvaskansvarlige kontaktes på jan@lejka.dk, som er det ansvarlige direktionsmedlem Jan Blicher Grunnet.