Rådgivning til udlejere og lejere

Hvorfor lave en roommate kontrakt?

Står du foran at skulle flytte sammen med en ny roommate, så kan en roommate kontrakt være en rigtig god idé! Læs hvorfor her.

Skærmbillede 2023 06 21 123006

At have en god roommate er skønt. Her får man både de sociale stunder, ved at dele sin hverdag med andre, og man kan hjælpe hinanden med det økonomiske, ved at dele udgifterne, og det huslige, ved at dele de kedelige hverdagspligter og gøre rent i fællesskab. Men vi har samtidigt alle også hørt mange, mange fortællinger, hvor at forholdet mellem to roommates går skævt, og folk ender ud i daglige konflikter, skænderier eller i værste fald lejeretslige sager. Dette er en situation, som vi hos LEJKA gerne vil undgå for alle nuværende og kommende roommates. Derfor har vi udarbejdet en roommate kontrakt, som du kan downloade her

God ide i alle situationer

Det er en altid en god ide at lave en roommate kontrakt, når man står foran at skulle flytte sammen med en ny person. Kontrakten er både hjælpsom, hvis i er to gode venner, som skal bo sammen, eller hvis du skal flytte sammen med en person, som du ikke kender særlig godt. Man kan være nervøs for, hvilke hverdagsvaner som ens nye roommate har, og man kan nemt komme til at overtræde folks grænser, eller få overtrådt ens egen grænse, når man flytter sammen med en ny. Hvis man allerede er venner, kan man måske nemt komme til udelukkende at fokusere på de sociale stunder, uden at få overvejet, hvad som man egentlig forventer i forhold til det huslige eller økonomiske aspekt.  

Forventningsafstemning

Det er derfor en god ide med en roommate kontrakt, da det er en virkelig god måde at få sat en samtale i gang om de forventninger, som i hver især har til det at skulle bo sammen. Det at få forventningsafstemt kan være afgørende, da kommunikation er essentielt, når man bor sammen. Specielt, da det oftest er de små hverdagsting, som man kan blive irriteret over på sin roommate, hvorfor det at kunne snakke sammen, om alle disse ting fra begyndelsen kan være en virkelig stor hjælp. Der er mange udfordringer, som kan opstå, hvis man ikke har helt styr på reglerne eller kommunikationen. 

Selv hvis du flytter sammen med en god ven, er det stadig en god ide, at få snakket sammen om alle hverdagstingene, for ellers kan man let glemme det, og måske hurtigt ende med at være irriteret over noget, som ens ven gør i hverdagen eller føle det bliver utrygt at bringe på banen. Ved at få snakket om det fra begyndelsen, har man allerede åbnet dette forum, hvilket også kan gøre det nemmere at genbesøge emnet på længere sigt, hvis nye udfordringer skulle opstå. 

Ærlighed

Husk at vær ærlige overfor hinanden, når i skal udarbejde kontrakten! Selvom man måske synes, det virker grænseoverskridende at snakke om, da ens egne rutiner og grænser kan være private, så kommer i begge meget længere ved at være helt ærlige over for hinanden fra begyndelsen. 

Print og udfyld

Når i skal udfylde LEJKAs roommate kontrakt, skal i bare printe dokumentet ud, og så kan i sætte krydser og skrive kommentarer i kontrakten løbende. I kontrakten kan i gennemgå de forskellige punkter i den rækkefølge, som i finder relevante for jer. I kan selvfølgelig skræddersy kontrakten til jeres eget behov og tilføje eller udelade punkter, som i finder relevante eller irrelevante. Roommate kontrakten er, som førhen nævnt, en måde at få en samtale i gang, så i kan derfor sammensætte kontrakten som i føler bedst for jer. 

Vi anbefaler, at i sætter god tid af til at udfylde kontrakten, og eventuelt tager en kop the eller kaffe til, så i kan hygge jer med det. Husk at gem den udfyldte kontrakt - i kan eventuelt hænge den på køleskabet eller en opslagstavle i lejligheden, så i ikke glemmer de aftaler, i lavede, da i flyttede sammen. 

Men glem ikke lejekontrakten

Formålet med roommate kontrakten er tænkt som en hjælp til at få snakket sammen og forventningsafstemt, så i kan få det bedst mulige roommate relation. Vi anbefaler her, at i også husker at få udarbejdet en lejekontrakt. En lejekontrakt er essentiel, da den hjælper til at skabe tryghed og sikkerhed for både lejer og udlejer, og derved minimeres risikoen for misforståelser og konflikter. Dertil er det også en rigtig god ide at udarbejde en indflytningsrapport, som du også kan udfylde digitalt inde på din LEJKA profil. En indflytningsrapport er et syn af boligens stand ved indflytning, hvor man går igennem boligens fejl og mangler, for at undgå, at der opstår konflikter omkring dette i fremtiden.  

 Du kan finde LEJKAs lejekontrakt her og indflytningsrapporten finder du under Mit LEJKA.