Ledige stillinger

Marketingpraktikant til digital platform

Ønsker du et lærerigt, projektorienteret forløb med mulighed for alt det ansvar, du kan bære? Har du en høj arbejdsmoral, villighed til at udvikle dig selv og er du klar til at levere? Så er du måske den nye marketingpraktikant, som vi byder velkommen i efteråret 2021.

Jan og Mia

Ønsker du et lærerigt, projektorienteret forløb med mulighed for alt det ansvar, du kan bære? Har du en høj arbejdsmoral, villighed til at udvikle dig selv og er du klar til at levere?

LEJKA er en digital platform, der søger en marketingpraktikant fra efteråret 2021 og tre-fire måneder frem. Vi stiller en række gratis værktøjer til rådighed for vores brugere, som er udlejere og lejere på det danske boligmarked. Gennem vores hjemmeside tilbyder vi tjenester og værktøjer, som hjælper med at facilitere alt i lejeforholdet mellem udlejer og lejer.

Grundlæggeren af LEJKA er advokat Jan Blicher Grunnet, som tidligere har været medejer af LuLu, Maui Poke, Bikram Yoga og til dagligt er ejer og partner i advokatfirmaet Cortek Law.

Dine opgaver

Vi forestiller os, at dine arbejdsopgaver vil centrere sig omkring nedenstående  opgaver, men vi kommer til at tilrette dem efter dine ønsker og kompetencer:

    • Social Media Management
    • Produktion af indhold til sociale medier
    • SEO & SEM
    • Artikelskrivning
    • Salgsarbejde
    • Support
    • Ad hoc-opgaver

Vi forventer ikke, at du kan alting endnu - men vi har en klar forventning om, at du har et ønske om at dygtiggøre dig og har mod på at gøre dine idéer til virkelighed. Vi forventer, at du er åbensindet, seriøs og klar på at lære og levere en masse! Du skal være selvstændig og selv kunne drive tingene fremad. Det er et krav, at du kan sammenkoble relevant teori fra dit studie med arbejdsopgaverne, og at du som minimum har erfaring med Office-pakken og en forståelse for de forskellige sociale medier. Du er her ikke for at lave kaffe! Du skal være her for at lære, bruge dine færdigheder og skabe værdi.

Vi tilbyder

    • En stilling, hvor du bliver en vigtig aktør i LEJKAs drift og vækst
    • Mulighed for fastansættelse efter endt praktikophold
    • God mulighed for sparring i hverdagen og til din praktikrapport

Spørgsmål? Send en e-mail til victor@lejka.dk eller ring på mobil 51 24 26 25.

Forventet start: 16. august 2021. Vi holder samtaler løbende.

Send din ansøgning til: victor@lejka.dk - vi ser frem til at høre fra dig!