Rådgivning til lejere

Gratis juridisk rådgivning til LEJKAs brugere

Hvad må min udlejer skrive ind i lejekontrakten? Er det tilladt at lade huslejen stige? Kan man få opsagt sit lejemål før tid? Må min udlejer bruge en del af depositummet på renovering? Det kan være en jungle at finde rundt i reglerne om boligleje, og det kan få alvorlige konsekvenser at fare vild i paragrafferne. Hos LEJKA tilbyder vi juridisk rådgivning om dit lejeforhold - helt gratis.

Rådgivning2

Vi lever i en tid, hvor næsten alt kan googles - også lejeforhold. Nettet flyder over med information om lejekontrakter, regler og paragraffer, og det kan være en sand jungle at finde rundt i. Min erfaring som advokat er, at mange lejere desværre farer vild.

Derfor har vi hos LEJKA besluttet at tilbyde professionel, juridisk rådgivning - helt gratis. Advokatbistand er ellers ikke noget, der normalt forbindes med ord som "gratis", men vi er heller ikke normale! Vi bygger bro mellem udlejer og lejer, og vores vision er gøre boligleje til en fornøjelse - ikke en byrde. Som bruger af LEJKA kan du derfor altid kontakte os og få hjælp til dit lejeforhold.

Vores juridiske team yder rådgivning om alle aspekter af lejeret, både hvad angår privatbolig og erhverv. Vi har stor ekspertise inden for bl.a. udarbejdelse og gennemgang af lejekontrakter, og vi hjælper dig hele vejen, så du undgår dyre fejl og dumme faldgruber.

Området er præget af mange formelle regler om bl.a. tidsfrister, varsler og formuleringer. Som lejer er der en række ting, du skal være opmærksom på, før du skriver under på lejekontrakten. Der findes specifikke regler for, hvad en udlejer må skrive ind i aftalen - og hvilken betydning det kan få for dig. Når du flytter ind i din nye bolig, er det også vigtigt at kende reglerne for indflytningsrapport.

Og det er ikke kun lejere, der kan have svært ved at navigere i reglerne. Også udlejere kan have mange spørgsmål, ikke mindst om udformning af lejekontrakten. Alle gode udlejere vil gå langt for at sikre, at alt er i orden og at der ikke opstår problemer. Hvis man som udlejer taber en sag i Huslejenævnet, koster det et gebyr på 6.000 kroner. For slet ikke at tale om den tid og hovedpine, det forvolder både udlejere og lejer. Derfor er vi glade for at tilbyde gratis hjælp til begge parter for at sikre et problemfrit lejeforhold. 

Ud over den generelle juridiske rådgivning yder vi også gratis konfliktlløsning, hvis der - mod forventning - skulle opstå uenighed mellem udlejer og lejer om depositum ved fraflytning. Også hér er der tid og penge at spare. Behandling af en sag i Huslejenævnet kan tage op til et år og kan løbe op i mange tusinde kroner. Vi gør det gratis og garanterer en uvildig afgørelse på højst 30 dage.

Hos LEJKA kan du bl.a. få juridisk hjælp til:

  • Lejekontrakt
  • Depositum og forudbetalt leje
  • Regulering af huslejen
  • Husorden
  • Misligholdelse
  • Ind- og fraflytningsrapporter
  • Fraflytningssager
  • Vilkår om tidsbegrænsning
  • Bindingsperioder
  • Ophævelse af lejemål
  • ... og meget mere

Er du bruger af LEJKA, er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål. Vi ser på sagen og vejleder dig om, hvordan du griber tingene an - uanset om det handler om lejekontrakt, fraflytning, husleje, depositum eller andet. I vores artikelarkiv kan du muligvis finde svar på dit spørgsmål, men lad aldrig tvivlen råde - kontakt os!

Skriv til info@lejka.dk eller ring på tlf. 70 70 74 66.